Opnå din rigtige vægt med mental træning

For at opnå din rigtige vægt med mental træning kan du støtte processen yderligere ved at benytte en helt enkel fremgangsmåde.
BESLUT hvilket mål du vil opnå. Hvilken vægt eller hvilken størrelse tøj vil du være?
Skriv en kontrakt med dig selv og underskriv den
Nu kan du begynde at træne din opfattelse af dig selv, ved at fortælle og tænke om dig selv at du allerede har den vægt eller størrelse du ønsker og ved at lytte til lydfilerne med mentaltræning.

Lyt til øvelserne så længe abonnementet varer og så ofte du har lyst – gerne minimum nogle gange ugentligt – og giv dig selv lov til at leve og være på din måde. Med den vægt, som er rigtig for dig!

8 STUDENTS ENROLLED

Opnå din rigtige vægt – med mental træning!

Velkommen til forløbet: Opnå din rigtige vægt – med mental træning.

Her har du en samling mentale øvelser formet som lydfiler og mentale opgaver, der kan hjælpe dig med at opnå den vægt, du trives med.

Du kan lytte og træne, så ofte du har lyst. Har du epilepsi, må du ikke bruge disse øvelser, ligesom du selvfølgelig ikke må køre bil eller arbejde med farlige maskiner, mens du laver øvelserne.

Det specielle ved disse lydfiler er, at du ved at lytte og træne flere gange ugentligt påvirker den del af dit sind, som hidtil har troet, at det var nødvendigt at opbygge reserver af det, du har indtaget.

Måske har du forsøgt forskellige kure, supper, motionsrutiner eller andre ting, der har haft en virkning i en periode. Og måske har også du oplevet, at når kuren er ovre, og hverdagen kommer igen, vender den gamle vægt tilbage – ofte med lidt mere end tidligere.

Din underbevidsthed kan hjælpe dig

Det skyldes det helt enkle faktum, at din underbevidsthed, som skal sørge, at du kan klare dig, forsøger at sikre dig ved at genetablere den vægt, som i en periode var den aktuelle.

Det er også i din underbevidsthed, du har lagret alle de udsagn og tanker, som har med din krop og din vægt at gøre. Nogle af udsagnene har du sandsynligvis hørt som barn. Eller du har tænkt på en bestemt måde om dig selv, så dit sind har besluttet, at det nok var bedst for dig at se ud, agere eller optræde på en bestemt måde.

Dit sind har kun én opgave: At sørge for du er tryg som accepteret af flokken – så enkelt er vi simpelthen konstrueret.

Det betyder, at det er uden betydning, om du trives personligt med den valgte adfærd. Det går alene ud på accept og tryghed. Og det har været den afgørende faktor for, at den gamle vægt og tilstand kommer tilbage, når kuren er ovre og du skal til at leve ’normalt’ igen. Så slår rutinen til – og den bygger på din underbevidstheds opfattelse af, hvad der er bedst for dig. Også selv om den opfattelse er forældet og du ønsker noget andet.

Den måde, din underbevidsthed konstant forsøger at beskytte dig gør også, at alene tanken, ordet, begrebet AT TABE sig modvirkes af din underbevidsthed. Som grundregel vil den forsøge at genfinde (samle op) alt du taber – måske har du allerede set det i praksis).

Derfor kan du støtte din proces til at opnå din rigtige vægt yderligere ved opmærksomhed på, hvordan du tænker og taler om dig selv og hvordan du dermed så at sige koder din underbevidsthed til at være med dig eller mod dig…

Det får du nu værktøjet til at ændre!

Ved hjælp af disse selvhypnose øvelser kan du påvirke din underbevidsthed til at forstå, at du har et meget stort ønske om at have præcis den vægt, som du vil trives med. Metoden fungerer bedst, når du lytter med hovedtelefoner eller ørepropper.

Affirmationer

Affirmationer kaldes også bekræftelser. De udnytter din underbevidstheds enestående evne til at sørge for det, du ønsker dig. Når blot du påvirker den korrekt. Du kan betragte affirmationer som en positiv ordre, til din underbevidsthed om, hvad du ønsker, den skal føre dig til oplevelsen af.

Din underbevidsthed, som herefter blot kaldes UB for nemheds skyld, råder over alle de ressourcer der er tilgængelige for dig, så du kan opnå det, du ønsker.

Forestil dig, at din UB er som undervandsbåd på flere hundrede tons og din dagsbevidsthed er som en jolle med sejl, hvor du sætter kursen.

Lad os sige, du bestemmer dig for at sejle sydpå, hvor vejret er godt. Du rigger til og påbegynder rejsen, blot for at konstatere, at jo mere du styrer sydpå, jo længere kommer du nordpå. Der er hverken strøm eller vind, som skulle føre dig i den retning, men der er en usynlig forbindelse mellem din jolle på overfladen og undervandsbåden (din UB), der med flere hundrede tons og tusindvis af hestekræfter fortsætter i den retning, som den tror er den rigtige.

Det billede kan måske beskrive, hvilke uanede ressourcer der findes tilgængelige i din UB, når blot du instruerer den korrekt til at føre dig derhen, hvor du vil!

Affirmationer er sætninger, der påvirker din UB til at acceptere og forankre den nye opfattelse af, hvordan du fremtræder. Affirmationerne anvendes til at forstærke og tydeliggøre for UB, hvad du præcis ønsker, skal være virkeligheden om dig.

Det afgørende er, at din UB alene arbejder ud fra klare instruktioner, der synes at gøre dig tryg. Derfor skal dine affirmationer give dig følelsen af varme, ro, tryghed, tillid.

Din UB arbejder med billedsprog frem for tale eller ord. Det betyder, at de ord, du benytter, danner et billede i UB, som oversættes til en følelse. Og den følelse er det, din UB så vil føre dig hen til eller bort fra, afhængigt af betydningen i UB’s oversættelse.

Din underbevidsthed forholder sig ikke til, om det gør dig godt – den udfører blot ordrer

Som eksempel har du givet oplevet, at du har gjort noget, som fik dig til at føle dig forkert eller til grin og har måske udbrudt noget i stil med: Åh, hvor er jeg dum.

Kun for at opleve, at den bekræftelse fastholder din selvopfattelse som mindre værd og på ingen måde styrker dig.

Det skyldes, at din UB siger ja til alt, du beordrer – så længe det synes at gøre dig tryg.

Når du laver dine affirmationer for at ændre din selvopfattelse, er det derfor afgørende, at de er:

  • Positivt formuleret. De bekræfter det du ønsker på en positiv måde, der løfter dig
  • Altid i nutid. Som om det allerede er virkelighed
  • Uden benægtelser. Dvs. aldrig, ikke, ingen og lignende negationer skal undgås, da de underkender det, du ønsker at påvirke din underbevidsthed til at opfatte som den nye virkelighed.

Ønsker du at betragte dig selv som slank, former du måske en sætning som: Jeg er tynd (fordi det er, hvad du virkelig endelig ønsker at være).

Det kan medføre et billede i dit sind, som indeholder sammenligninger med afmagret, udsultet og derfor vil din UB måske afstå fra at føre dig i den situation. (Husk dit sind og underbevidsthed har én opgave: At gøre dig tryg og her passer udsultet absolut dårligt)

En sætning som: Jeg er ikke tyk, vil have samme indhold. Underbevidstheden sletter ordet ikke og tager billedet af tyk og foretager så det nødvendige for, at du fremstår sådan.

Affirmationer:

Her er nogle forslag til virksomme affirmationer, der understøtter din proces som slank, stærk og sund.

Lav gerne din egen affirmation og brug den flittigt, også selv om den ikke i begyndelsen giver logisk mening. Tilpas gerne din affirmation indtil du uden modstand kan gentage den og mærke, at den giver dig følelsen af ro, tryghed, tillid, varme.

Én affirmation, der gælder for alle eller som varer evigt for dig findes helt enkelt ikke. Derfor kan du sagtens opleve, at du har fordel af at etablere nye undervejs i processen. Husk hele tiden, at den skal give dig en god, tryg, rar følelse med mindst mulig modstand, når du siger eller tænker den.

Din UB er ikke logisk, men programstyret og forstår udmærket meningen i affirmationerne, da den, som du ved nu, arbejder i billeder og følelser:

  • Jeg elsker at være slank og jeg nyder virkelig at kunne gå i det tøj jeg holder allermest af
  • Jeg er slank, stærk og sund. Når andre ser mig, føler jeg mig godt tilpas
  • Jeg elsker min krop. Den fører mig til alle de pragtfulde oplevelser, som får mig til at føle mig endnu bedre tilpas
  • Det er skønt at se min krop i et spejl. Jeg nyder virkelig at være slank.
  • Min krop er mit hjem. Det er naturligt for mig, at passe godt på min bolig, der altid sørger for, at jeg kan opleve de skønne ting, der gør mig endnu mere glad og tryg. Jeg elsker at være slank
  • Jeg nyder virkelig at være slank og møde andre mennesker. Jeg elsker den følelse af stolthed det giver mig, når de ser på min krop og jeg ved, de synes jeg ser dejlig ud.

 

Efter du har gennemført alle 6 faser i forløbet her, får du som en ekstra bonus en række affirmationer, der kan støtte dig yderligere til at fastholde dit nye, positive og opdaterede selvbillede som slank og sund. De kan også bruges til at opnå andre ting end vægt.

Metoden her benytter hypnotiske teknikker, sprog og forslag, der tilsammen skaber en ny og opdateret forståelse i din bevidsthed om, hvordan det er at være dig – når du trives, har energi og overskud og i det hele taget bare kan være glad, fri og stolt over at være dig.

Metoden arbejder for dig, når du arbejder med den – ellers ikke!

At træne mentalt er præcis som at dyrke fysisk fitness. At være medlem får ikke dine muskler bevæget og trænet til større præstationer. På nøjagtig samme måde fungerer denne mentaltræning. Når du træner, bliver du bedre til det!

Derfor er det vigtigt, at du træner og lytter til øvelserne, så ofte du har mulighed – helst flere gange ugentligt.

Som du allerede ved fra meget andet i dit liv, er det nødvendigt at yde en indsats, for at opnå det, du ønsker.

Det gælder også i dette forløb. Det afgørende er her, at du sætter tid af til at træne, lytte og bruge de øvelser og sætninger, der tilsammen påvirker din underbevidstheds programmering til en ny og mere konstruktiv, opdateret opfattelse af, hvordan du ønsker at se ud. Og, hvad du ønsker at veje.

Det er vigtigt for din underbevidste indlæring, at du venter med at fortsætte til næste trin indtil du har trænet ugens øvelser igen og igen og igen. Simpelthen fordi, det er sådan, du som voksen lærer nyt – ved gentagelse af gentagelser.

 

 

Beslutningen er vigtig!

Beslut dig for, en gang for alle, at du og din vægt og størrelse fremover altid er som du vil have det. Brug disse øvelser og især sætningen / affirmationen, så ofte du har lyst og giv dig selv lov til at opleve friheden, glæden og stoltheden over, at din krop roligt og uden besvær eller særlige regler tilpasser sig – indtil du har opnået den rigtige vægt.

Nyd processen. Og husk at være kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv, når du en gang i mellem falder i et af de huller, der tidligere fik dig til at skælde dig selv ud. Bebrejdelse har aldrig hjulpet på andet end skyldfølelsen. Og den er du vel klar til at være fri af…?

Derfor: BESLUT DIG! Fra nu af vil du, ønsker du simpelthen at have en anden vægt.

Sæt et konkret mål!

Og netop derfor er næste skridt at sætte et konkret mål. Det kan være et tal på vægten eller en konkret tøjstørrelse, som du ønsker at kunne hoppe i – let og behageligt.

Lad os sige, at dit mål er f.eks 68 kg. Beslut dig så for, at det er målet. Har du f.eks. 30 kg ned til disse 68 kg, er det en stor fordel, at du deler processen op i mindre etaper. Ingen har nogensinde vundet Tour de France som maraton. På samme måde er etaper af f.eks. 4 eller 5 kg med til at gøre flere positive ting for dig, når du vil have en ny vægt eller størrelse:

  1. For det første vil du hurtigt opnå følelsen af, at du er godt på vej. Den inspiration vil gøre resten af opgaven væsentligt lettere.
  2. For det andet, vil du under øvelserne opleve, at det er endnu lettere at ’tro på’ processen. Mens du lytter og træner mentalt vil – særligt i begyndelsen af processen – din dagsbevidsthed hele tiden forsøge at kontrollere, hvad du ’tror på’. Det er ganske enkelt dens hovedopgave at passe på dig. At du har delt opgaven i flere etaper får din dagsbevidsthed til at slappe af, lettere. Så du får lejlighed til at vise den og dig, at du sagtens kan opnå dit mål.
  3. For det tredje: I din underbevidsthed og dit sind har du en anden mekanisme, der skal passe på dig. Og det gør den som udgangspunkt ved at holde tingenes tilstand konstant. Uanset hvad du egentlig ønsker.

Du har en indbygget funktion, der passer på dig

For nemheds skyld kunne vi kalde den din beskyttende del.

Denne beskyttende funktion har hidtil fastholdt den vægt og tilstand, som du ønsker at ændre. Fordi den på et tidspunkt har opfattet, at det var mest sikkert at have præcis den vægt. Og alle ændringer vil ofte blive betragtet som et indgreb, der skal bekæmpes.

Det er en af grundene til, at du hidtil har oplevet de talrige kure og diæter som en kamp. De var rent faktisk kampe, som udkæmpedes i dit indre, uden du var klar over det. Du bemærkede blot resultatet og blev træt af kampen….

Den beskyttende del tillader som regel en vis bevægelighed i forhold til de grænser, den sætter. Den arbejder sådan, at der kan tillades variation og det er den væsentligste fordel ved, at du deler dit samlede vægttab op i etaper. Så din underbevidsthed lettere kan tillade forandringen, da den jo ikke opfattes som ’faretruende’.

Når din etapesejr er vundet, er det tiden at sætte en ny etape i gang. De følgende etaper vil så være stadig lettere for dig at gennemføre, da du allerede kender proceduren og du har den positive erfaring at trække på. Ligesom din beskyttende del har fundet ud af, at du sagtens kan være tryg selv om du vejer noget andet end oprindeligt.

Nogen vil måske indvende, at det jo på den måde tager endnu længere tid at nå det endelige mål. Og dertil kender jeg kun et svar: Hvis du ønsker et quick-fix, der på ingen tid fjerner de overflødige kilo, vil jeg foreslå en anden proces end denne. Og hvor længe har du været om at samle det, du nu vil aflevere igen?

Det tager naturligvis kortere tid at opnå den rigtige vægt, du beslutter dig for end det tog at samle den sammen. Og processen giver på denne måde din krop tid til at tilpasse sig, så det du afleverer forbliver væk.

Er det så det hele værd?

Lav en skriftlig kontrakt!

Som med alle andre vigtige beslutninger, der indeholder konsekvenser og forpligtelser, er det afgørende for din succes med at opnå den rigtige vægt, at du skriver en kontrakt.

Hvis du f.eks. tænker det på den måde, at du har din krop i en periode og du har forpligtet dig til at passe godt på den, så længe du har den, så indeholder denne kontrakt også emnet vedligehold.

Forestil dig en lejekontrakt, hvor du står for almindeligt vedligehold. Så indeholder denne kontrakt en klausul, der forpligter dig til at overholde aftalen om at:

Jeg beslutter i dag og aftaler med mig selv, at min vægt på XX kg (din nye rigtige vægt) svarer til at jeg med lethed og veltilpas kan nyde at bruge størrelse YY (din nye størrelse) i bukser, kjole, skjorte, jakker etc.

Jeg gennemfører min plan fra den____________  

Underskrift

 

Skriv kontrakten i hånden, underskriv den som enhver anden vigtig kontrakt og læg den sammen dine øvrige vigtige papirer.

 

Go’ fornøjelse!

Course Curriculum

Opnå din rigtige vægt med mental træning modul 1 00:20:00
Opnå din rigtige vægt med mental træning modul 2 00:20:00
Opnå din rigtige vægt med mental træning modul 3 00:17:00
Opnå din rigtige vægt med mental træning modul 4 00:17:00
Opnå din rigtige vægt med mental træning modul 5 00:22:00
Opnå din rigtige vægt med mental træning modul 6 00:29:00
Opnå din rigtige vægt Bonus affirmationer 00:13:00
Opnå din rigtige vægt med mental træning Afslutning 00:05:00

Course Reviews

N.A

ratings
  • 5 stars0
  • 4 stars0
  • 3 stars0
  • 2 stars0
  • 1 stars0

No Reviews found for this course.

TAKE THIS COURSE
  • DKK 750,00 inkl. moms per 2 months
  • 2 Months

Om

Qualified Mind hjælper dig til at opnå dit potentiale ved at bruge de mest effektive teknikker, som du kan gøre brug af i en travl hverdag.

Omøvænget 9, 5500 Middelfart
mail@qualifiedmind.com
top
Copyright © 2019-2020 Qualified Mind by Meinche Reforce
X